mandag den 18. december 2017

Kærlighed...

Kærlighed er lys over dig. Lys igennem dig. Må kærligheden lyse sit sande ansigt over dig og bringe dig glæde og forbarmelse over alle ting, som du anklager dig selv for ikke at være, ikke kan leve op til og aldrig nogensinde tror på kan blive din eller dit.

Det er ikke rigtigt. Kærligheden bor i os alle. Det er bare et spørgsmål om man vil blive ved med at se, hvor den lyser henne. Fra et barns skinnende øjne og i dets blik til den passionerede omfavnelses lidenskabelige intensitet, der strømmer over ind og ud af legemet, og til sidst eksploderer som et lys foroven, i to elskendes favn.

Kærlighed er lys, glæde, latter, venlighed og vigtigst af alt - glæde i dit inderste, sande jeg omkring dig. Må kærligheden skinne sit lys over dig, komme dig til undsætning og kalde dig hjem til det du vitterligt, inderligt er - nemlig lys og kærlighed. Alt er kærlighed - selv den sure mand på hjørnet, der læser avisen og kun sjældent formår at smile nogen ting.

Han har glemt, hvad kærligheden betyder for sjælen, og er lukket af for kærlighedens lys, latter og glæde, der strømmer igennem på os, når hjertet er fuldt og helt åbent. Inderst inde er du ren og utter lys og glæde, der spreder sig til hele din krop og letter din gang med sine skridt af glæde.

Kærlighedens lys er det vigtigste vi har, og uden den vil vi visne og dø tidligere end noget andet væsen på jorden. Mad, tryghed og sikkerhed kan ikke gøre det hele. Der må kærlighed til, hvis dyrene skal figurere under os i væsen. And yet... hvem kan IKKE se kærligheden i den lille kattekilling, når du holder den op til kinden og aer den på sit lyse, dunede hoved med de bløde ører og den våde snude? Hvem har ikke sukket i betagelse og taget en lille hundehvalp op og følt den moderlige omsorg trække vores hjertestrenge, når vi kløer den bag ørerne og den sukker henført?

Hvad er kærlighed?
Kærlighed er alt det, du ikke helt kan beskrive med ord, men mærker livet igennem - fra mange kanter. Mor-kærligheden til din mor, og som mor til et lille barn i favnen på dig. Som far til en søn, der kommer i skole og klarer sig bedre end nok selv gjorde engang. Vi er kærlighed, og til dem der siger at tilgivelse er kærlighed - det er bullshit.

Kærlighed er ikke forbundet med tilgivelse. Det er kærlighed at være ren i sin sjæl og legeme, for når du føler din kærlighed strømme igennem kroppen, som en ustoppelig flod af bølgedale og bølgende bakker, så går alting ind og ud af dig som ebbe og flod og tilbage er der kun det lys, som kærligheden skaber indeni dig, så længe du selv ønsker at mærke dit lys og kærlighed til verden omkring os.

Vær dig - du er dig og helt unik. Ingen anden ved, hvad der rører sig inde i dig - heller ikke, selvom du tror andre kan se lyset indeni dig. Vær den kærlighed, som andre ligesådan mærker, når de er glade og lysende indeni, og som ikke kan stoppe venskaber, fællesskaber og fred. Kærlighed er ikke fred - kærlighed er lys og storme og bølgedale og toppe, begær og toppen af lidenskabens bjerg - men den er også blid og stille som en dunet hundevalp, der tager sine skridt på morens opfordring.

I kærligheden er du nogen af de stærkeste kræfter denne verden kan se - gå ud og vær verden, så kommer lyset ind, selvom du næsten tror, at det kan blive bedre eller værre - så lad lyset være din vandre-svend og du vil aldrig gå fejl i dette liv på jorden, som det lysende væsen du er skabt til at være - når ånden, sjælen og hjertet er fuld af kærlighed til jorden, som du kom af.

Med ode til: