Forleden var jeg i IKEA med min bedre halvdel.
Vi skulle have nogle småting og forslaget var faktisk ikke engang mit - det var hans. Et par kasser til hobbyen skulle/måtte der til, når man nu er så glad for at male små figurer, at man ikke har hyldeplads nok at sætte dem på. Så kasser måtte der til.
Som en ægte Strukturella/Kontrol-Ella var jeg jo henrykt!
Manden foreslår SELV vi skal en tur i IKEA? Jeg er SÅ klar!
Desværre - eller, forståeligt nok om man må sige - var omtalte mand det også. Dette fik betydning for vores fortsatte tur, som vi senere skal se.
