Kærlighed...

Kærlighed er lys over dig. Lys igennem dig. Må kærligheden lyse sit sande ansigt over dig og bringe dig glæde og forbarmelse over alle ting, som du anklager dig selv for ikke at være, ikke kan leve op til og aldrig nogensinde tror på kan blive din eller dit.

Det er ikke rigtigt. Kærligheden bor i os alle. Det er bare et spørgsmål om man vil blive ved med at se, hvor den lyser henne. Fra et barns skinnende øjne og i dets blik til den passionerede omfavnelses lidenskabelige intensitet, der strømmer over ind og ud af legemet, og til sidst eksploderer som et lys foroven, i to elskendes favn.

Kærlighed er lys, glæde, latter, venlighed og vigtigst af alt - glæde i dit inderste, sande jeg omkring dig. Må kærligheden skinne sit lys over dig, komme dig til undsætning og kalde dig hjem til det du vitterligt, inderligt er - nemlig lys og kærlighed. Alt er kærlighed - selv den sure mand på hjørnet, der læser avisen og kun sjældent formår at smile nogen ting.

Han har glemt, hvad kærligheden betyder for sjælen, og er lukket af for kærlighedens lys, latter og glæde, der strømmer igennem på os, når hjertet er fuldt og helt åbent. Inderst inde er du ren og utter lys og glæde, der spreder sig til hele din krop og letter din gang med sine skridt af glæde.

Kærlighedens lys er det vigtigste vi har, og uden den vil vi visne og dø tidligere end noget andet væsen på jorden. Mad, tryghed og sikkerhed kan ikke gøre det hele. Der må kærlighed til, hvis dyrene skal figurere under os i væsen. And yet... hvem kan IKKE se kærligheden i den lille kattekilling, når du holder den op til kinden og aer den på sit lyse, dunede hoved med de bløde ører og den våde snude? Hvem har ikke sukket i betagelse og taget en lille hundehvalp op og følt den moderlige omsorg trække vores hjertestrenge, når vi kløer den bag ørerne og den sukker henført?

Hvad er kærlighed?
Kærlighed er alt det, du ikke helt kan beskrive med ord, men mærker livet igennem - fra mange kanter. Mor-kærligheden til din mor, og som mor til et lille barn i favnen på dig. Som far til en søn, der kommer i skole og klarer sig bedre end nok selv gjorde engang. Vi er kærlighed, og til dem der siger at tilgivelse er kærlighed - det er bullshit.

Kærlighed er ikke forbundet med tilgivelse. Det er kærlighed at være ren i sin sjæl og legeme, for når du føler din kærlighed strømme igennem kroppen, som en ustoppelig flod af bølgedale og bølgende bakker, så går alting ind og ud af dig som ebbe og flod og tilbage er der kun det lys, som kærligheden skaber indeni dig, så længe du selv ønsker at mærke dit lys og kærlighed til verden omkring os.

Vær dig - du er dig og helt unik. Ingen anden ved, hvad der rører sig inde i dig - heller ikke, selvom du tror andre kan se lyset indeni dig. Vær den kærlighed, som andre ligesådan mærker, når de er glade og lysende indeni, og som ikke kan stoppe venskaber, fællesskaber og fred. Kærlighed er ikke fred - kærlighed er lys og storme og bølgedale og toppe, begær og toppen af lidenskabens bjerg - men den er også blid og stille som en dunet hundevalp, der tager sine skridt på morens opfordring.

I kærligheden er du nogen af de stærkeste kræfter denne verden kan se - gå ud og vær verden, så kommer lyset ind, selvom du næsten tror, at det kan blive bedre eller værre - så lad lyset være din vandre-svend og du vil aldrig gå fejl i dette liv på jorden, som det lysende væsen du er skabt til at være - når ånden, sjælen og hjertet er fuld af kærlighed til jorden, som du kom af.

Med ode til:

Hvad skal der blive af mig...?

Jeg sidder herude på stedet, hvor jeg arbejder i morgensolen, der titter ind bag gardinet, som skal skærme mod netop omtalte sol og tænker. Tænker på, hvordan livet nogen gange kan gå den helt anden vej, end man lige troede det skulle, på den der helt skæve, finurlige måde, som kun livet kan.

Jeg har lige sagt farvel til et opslag på Facebooks minde-væg, hvor der stod en opdatering fra min tidligere veninde, der gik hele vejen med børni, husi og mandi på Amager, og som ved bruddet fra min ex for snart 4 år siden ikke længere kunne beslutte sig for, om hun ville se mig så hun meldte sig ud af vores venskab. Sammen med 2 andre veninder på samme tidspunkt.

Tålmodighed er en dyd...

Jeg har lige fået et nyt arbejde.

Eller, det vil sige – for to måneder siden blev jeg tilbudt et vikariat på 5 måneder af en af mine netværkskontakter i deres virksomhed, hvor jeg har været før i form af forskellige konsulentydelser osv.

Siden jeg startede, har udbuddet af opgaver været ekstremt lavt. Sådan, nærmest der hvor jeg spekulerer på, hvorfor jeg overhovedet er der, og hvad de vil med mig, så slemt har det været (og er fra tid til anden). Jeg overvejer at lede efter noget andet hele tiden, men hvad? Hvad vil jeg i virkeligheden gerne være ansat som? Og hvilken type virksomhed?

Nøgenhed anno 2015 - kvindekroppens livstidsdom

Da pornoen blev frigivet, satte vi (kvinde)kroppen i fængsel.

Kontroversielt? Næppe. Det er ikke noget, der ikke er blevet sagt før af andre. Og andre vil sikkert sige det efter mig. Men det er fordi det i mine øjne er noget af det bedste - og værste - vi mennesker har gjort mod os selv i nyere tid.
Det bedste fordi sex ikke mere var taboo og forbudt og noget man ikke talte om.
Og det værste fordi ingenting har været det samme for kvindeligheden siden.

Fra boksebold til integrationsminister - forskelligheder i parforholdet.

Jeg læste engang om en dame, der hos sin psykolog havde snakket om sine ønsker til en partner. Psykologen havde bedt kvinden om at tage en liste med næste gang, der viste alt det, som hun gerne ville have i en ny partner.
Efter en uge kom kvinden tilbage og præsenterede psykologen for listen. Hendes terapeut slog en skraldlatter op og sagde: "Det der er ikke dit supplement - det er en kopi af dig selv".

Da maddrømmen brast....

Igennem et års tid nu har jeg haft det mærkeligt, når jeg har været i/lavet mad i min kærestes køkken. Altså, i virkeligheden er det jo vores begge tos køkken, men jeg siger hans køkken, fordi det når det hele kommer ned til grundstenene, så er det ham, der bor her og står på lejekontrakten, ikke mig.

Hvorom alting er, den slags behøver ikke give problemer, medmindre man som mig har "mad med i kufferten" om man så kan sige...
For i virkeligheden skete der det, da jeg flyttede ind i hans "hus", at jeg kom i voldsom karambolage med hans køkken, hvor jeg førhen ikke havde problemer med at være i det. Og hvorfor så det? Jo, ser I - der er vanvittig stor forskel på, om man er der som gæst eller som en del af husets beboere. Så er det sagt. Og i dag kan jeg nu se hvorfor det gav så meget hovedpine og ubehage at være tilbage på "min pind" ude i køkkenet, efter 1½ års pause, hvor det var andre, der lavede mad til mig.

At være forelsket i en narcissist

Jeg er ked af det lige nu. For det er kun ganske få døgn siden, at jeg for første gang satte en label på de rædelsfulde år fra 2006 - 2012, hvor jeg boede sammen med min ekskæreste.

Dengang var det lykken at bo sammen med en man elskede over alt på jorden - troede jeg.
For i virkeligheden viste det sig hurtigt, at han ikke elskede mig tilbage igen, at han var defekt på en måde, der gjorde, at han ikke ville lade nogen som helst mennesker komme tæt på sig. Heller ikke hans familie sågar, der blev ved med at rose ham til skyerne og sige at "Søren er jo så dygtig!", han kan det hele!