mandag den 13. juli 2015

At være forelsket i en narcissist

Jeg er ked af det lige nu. For det er kun ganske få døgn siden, at jeg for første gang satte en label på de rædelsfulde år fra 2006 - 2012, hvor jeg boede sammen med min ekskæreste.

Dengang var det lykken at bo sammen med en man elskede over alt på jorden - troede jeg.
For i virkeligheden viste det sig hurtigt, at han ikke elskede mig tilbage igen, at han var defekt på en måde, der gjorde, at han ikke ville lade nogen som helst mennesker komme tæt på sig. Heller ikke hans familie sågar, der blev ved med at rose ham til skyerne og sige at "Søren er jo så dygtig!", han kan det hele!

onsdag den 24. juni 2015

Mig og min mor... Et forhold med bump på vejen

En mor betyder så meget i ens liv. Hvordan hun ser og opfatter verden, hvordan hendes opførsel er, hvad hun vælger at overføre af sine egne ubehandlede problemer og sorger - og hvad hun giver med dig af glæde, overskud og energi former hele din livscyklus og verdenssyn.

En mor kan bringe stor glæde og ufattelig sorg, hvor forholdet enten er endt før tid (eksempelvis ved døden), eller når tiden helt naturligt løber ud. Ethvert barn må på et eller andet tidspunkt forholde sig til sin egen mors dødelighed, der jo ikke er af den uendelige type...
Sådan måtte jeg også sidste år forholde mig til, at min mor måske ikke længere har så lang tid igen, og samtidig snuble over det faktum, at jeg er vred på hende over de svigt i min opvækst, som hun har været med til at lave - og mange af dem er nogen hun ikke vil have med at gøre længere, når hun har begrænset tid tilbage. 

tirsdag den 19. maj 2015

Skælder du også ud på din egen skyggeside??

Jeg har skrevet en del om skyggesider på bloggen, men jeg synes alligevel det fortjener en god portion taletid, netop fordi det er ... ja, skyggesider og derfor ikke noget vi til hverdag stifter bekendtskab med særlig tit.

I dag tog jeg igen-igen mig selv i at småbitche/skælde ud på min kærestes efterladenskaber... på gulvet (tøj der ikke samles op), krummer på køkkenbordet, manglende initiativ til at tage opvasken, som bare stod og lugtede fra igår... I ved, hvad jeg mener. Ting, som den moderne kvinde bare ikke gider deale med, når hun kommer træt hjem fra arbejde til et uordentligt hjem, der lugter og ikke er blevet støvsuget i to uger - endsige vasket. Jeg bliver ked af det og træt indvendig, når alle de "dårlige sider" træder frem og viser sig fra deres værste udgave i et parforhold. Jeg bliver også skuffet. Og ja, lad os bare erkende det, kvinder HAR nemt ved at blive skuffede, når de til daglig har for meget ansvar for huset, hjemmet, organiseringen af opgaver og madplaner etc etc.

lørdag den 7. marts 2015

Kønnenes kamp udspiller sig i... IKEA!

Forleden var jeg i IKEA med min bedre halvdel.
Vi skulle have nogle småting og forslaget var faktisk ikke engang mit - det var hans. Et par kasser til hobbyen skulle/måtte der til, når man nu er så glad for at male små figurer, at man ikke har hyldeplads nok at sætte dem på. Så kasser måtte der til.

Som en ægte Strukturella/Kontrol-Ella var jeg jo henrykt!
Manden foreslår SELV vi skal en tur i IKEA? Jeg er SÅ klar!
Desværre - eller, forståeligt nok om man må sige - var omtalte mand det også. Dette fik betydning for vores fortsatte tur, som vi senere skal se.

tirsdag den 18. november 2014

Din partner er også dine skyggesider

Kender du begrebet "Din egen skyggeside"?
Det er et meget brugt begreb især i den jungianske psykologi, der især arbejder med skygge og lys, modsætninger, supplementpersonligheder m.m.
Nogle psykologer hævder, at ens skyggeside kan forårsage adskillige problemer i forholdet til ens relationer, fordi de så at sige spænder ben for udviklingen i parforholdet, en udvikling vi må og skal komme igennem og ud over, hvis vi skal lære at elske - ikke kun os selv - men også vores partner for real. 

fredag den 13. juni 2014

Om mænd og break-ups

When Susannah cries
she cries a rainstorm
she cries a river
she cries a hole in the ground

She cries for love
she cries a sad song
she cries a shiver
sometimes she cries for me too

And I say I'll never hurt her
but she knows it isn't true
'cos although I never told her
I think she knows bout me and you
now she cries with silent tension
this can't be right
and the downtown special cries along
'cos I'm leaving tonight

lørdag den 17. maj 2014

Partnerstyrelsen - hjemstedet for den nye smileyordning til nuværende og kommende kærester


I skrivende stund er jeg blevet fanget ind af en bog ved navn Generation Multiorgasme af Charlotte Heje Haase. Med bid og vid tager hun fat på sig selv og sin egen generation af grænsesøgende kvinder (og mænd), der hele tiden er på jagt efter det næste store sus i både karrieren, livet og kærlighedsforholdet. For man kan aldrig vide, hvad der dukker op rundt om næste hjørne, og det ville jo være uheldigt, hvis den commitment man allerede havde lavet, skulle stå i vejen for noget nyt, der var bedre og større og vildere end det sidste.

Det er en generation af multitaskere med korttidshukommelse og forpligtelsesfobia i alt fra parforhold til bilkøb (vi leaser da bare!) og skulle den ene ikke du, så skifter vi den bare ud med noget nyt.
Generation Utilfreds kunne man måske kalde den, hvis man var en sur og gammel bitterfisse, der var blevet tilstrækkeligt skuffet af mænd og livet i almindelighed. Selvom forfatteren tager et satirisk udgangspunkt i sig selv, er der nu alligevel mange pointer at hente og jeg tager mig i at nikke genkendende til de ting, der skrives - og dog, vel at mærke mens jeg tænker "Sådan er jeg IHVERTFALD ikke!".