Hvad skal der blive af mig...?

Jeg sidder herude på stedet, hvor jeg arbejder i morgensolen, der titter ind bag gardinet, som skal skærme mod netop omtalte sol og tænker. Tænker på, hvordan livet nogen gange kan gå den helt anden vej, end man lige troede det skulle, på den der helt skæve, finurlige måde, som kun livet kan.

Jeg har lige sagt farvel til et opslag på Facebooks minde-væg, hvor der stod en opdatering fra min tidligere veninde, der gik hele vejen med børni, husi og mandi på Amager, og som ved bruddet fra min ex for snart 4 år siden ikke længere kunne beslutte sig for, om hun ville se mig så hun meldte sig ud af vores venskab. Sammen med 2 andre veninder på samme tidspunkt.

Tålmodighed er en dyd...

Jeg har lige fået et nyt arbejde.

Eller, det vil sige – for to måneder siden blev jeg tilbudt et vikariat på 5 måneder af en af mine netværkskontakter i deres virksomhed, hvor jeg har været før i form af forskellige konsulentydelser osv.

Siden jeg startede, har udbuddet af opgaver været ekstremt lavt. Sådan, nærmest der hvor jeg spekulerer på, hvorfor jeg overhovedet er der, og hvad de vil med mig, så slemt har det været (og er fra tid til anden). Jeg overvejer at lede efter noget andet hele tiden, men hvad? Hvad vil jeg i virkeligheden gerne være ansat som? Og hvilken type virksomhed?

Nøgenhed anno 2015 - kvindekroppens livstidsdom

Da pornoen blev frigivet, satte vi (kvinde)kroppen i fængsel.

Kontroversielt? Næppe. Det er ikke noget, der ikke er blevet sagt før af andre. Og andre vil sikkert sige det efter mig. Men det er fordi det i mine øjne er noget af det bedste - og værste - vi mennesker har gjort mod os selv i nyere tid.
Det bedste fordi sex ikke mere var taboo og forbudt og noget man ikke talte om.
Og det værste fordi ingenting har været det samme for kvindeligheden siden.

Fra boksebold til integrationsminister - forskelligheder i parforholdet.

Jeg læste engang om en dame, der hos sin psykolog havde snakket om sine ønsker til en partner. Psykologen havde bedt kvinden om at tage en liste med næste gang, der viste alt det, som hun gerne ville have i en ny partner.
Efter en uge kom kvinden tilbage og præsenterede psykologen for listen. Hendes terapeut slog en skraldlatter op og sagde: "Det der er ikke dit supplement - det er en kopi af dig selv".

Da maddrømmen brast....

Igennem et års tid nu har jeg haft det mærkeligt, når jeg har været i/lavet mad i min kærestes køkken. Altså, i virkeligheden er det jo vores begge tos køkken, men jeg siger hans køkken, fordi det når det hele kommer ned til grundstenene, så er det ham, der bor her og står på lejekontrakten, ikke mig.

Hvorom alting er, den slags behøver ikke give problemer, medmindre man som mig har "mad med i kufferten" om man så kan sige...
For i virkeligheden skete der det, da jeg flyttede ind i hans "hus", at jeg kom i voldsom karambolage med hans køkken, hvor jeg førhen ikke havde problemer med at være i det. Og hvorfor så det? Jo, ser I - der er vanvittig stor forskel på, om man er der som gæst eller som en del af husets beboere. Så er det sagt. Og i dag kan jeg nu se hvorfor det gav så meget hovedpine og ubehage at være tilbage på "min pind" ude i køkkenet, efter 1½ års pause, hvor det var andre, der lavede mad til mig.

At være forelsket i en narcissist

Jeg er ked af det lige nu. For det er kun ganske få døgn siden, at jeg for første gang satte en label på de rædelsfulde år fra 2006 - 2012, hvor jeg boede sammen med min ekskæreste.

Dengang var det lykken at bo sammen med en man elskede over alt på jorden - troede jeg.
For i virkeligheden viste det sig hurtigt, at han ikke elskede mig tilbage igen, at han var defekt på en måde, der gjorde, at han ikke ville lade nogen som helst mennesker komme tæt på sig. Heller ikke hans familie sågar, der blev ved med at rose ham til skyerne og sige at "Søren er jo så dygtig!", han kan det hele!

Mig og min mor... Et forhold med bump på vejen

En mor betyder så meget i ens liv. Hvordan hun ser og opfatter verden, hvordan hendes opførsel er, hvad hun vælger at overføre af sine egne ubehandlede problemer og sorger - og hvad hun giver med dig af glæde, overskud og energi former hele din livscyklus og verdenssyn.

En mor kan bringe stor glæde og ufattelig sorg, hvor forholdet enten er endt før tid (eksempelvis ved døden), eller når tiden helt naturligt løber ud. Ethvert barn må på et eller andet tidspunkt forholde sig til sin egen mors dødelighed, der jo ikke er af den uendelige type...

Sådan måtte jeg også sidste år forholde mig til, at min mor måske ikke længere har så lang tid igen, og samtidig snuble over det faktum, at jeg er vred på hende over de svigt i min opvækst, som hun har været med til at lave - og mange af dem er nogen hun ikke vil have med at gøre længere, når hun har begrænset tid tilbage.