lørdag den 28. december 2013

Din mor arbejder ikke her! ...Eller gør hun?

En af de største udfordringer/kilde til konflikter/kedsomhedsfaktorer/problemer/vælg selv adjektivet i et normalt standard-ish parforhold er kvindernes trang til redebygge-hygge-aktivitet - eller måske nærmere kvindens indre projektleder/mor, der sætter en label på manden.

I starten er det simpelthen så romantisk, dejligt og skønt. Du bliver behandlet som en prinsesse, taget med ud at spise, inviteret i teateret, tager på strandpicnic og hele svineriet. Du føler dig som den vigtigste kvinde i verden, og det er du også. Forelskelse varer dog ikke evigt, og lige her har vi så problemet - eller udfordringen - om man vil.
For i ca. samme tidsrum som manden begynder at geare ned (han har vundet prinsessen, så nu kan han godt læne sig tilbage og slappe lidt mere af) - begynder kvinden at geare op. Og lad os ikke være mere hellige end at se på os selv og på hinanden, nikke vidende og smile lidt forlegent. We've all been there. We've seen it - enten hos os selv eller hos andre.