tirsdag den 19. maj 2015

Skælder du også ud på din egen skyggeside??

Jeg har skrevet en del om skyggesider på bloggen, men jeg synes alligevel det fortjener en god portion taletid, netop fordi det er ... ja, skyggesider og derfor ikke noget vi til hverdag stifter bekendtskab med særlig tit.

I dag tog jeg igen-igen mig selv i at småbitche/skælde ud på min kærestes efterladenskaber... på gulvet (tøj der ikke samles op), krummer på køkkenbordet, manglende initiativ til at tage opvasken, som bare stod og lugtede fra igår... I ved, hvad jeg mener. Ting, som den moderne kvinde bare ikke gider deale med, når hun kommer træt hjem fra arbejde til et uordentligt hjem, der lugter og ikke er blevet støvsuget i to uger - endsige vasket. Jeg bliver ked af det og træt indvendig, når alle de "dårlige sider" træder frem og viser sig fra deres værste udgave i et parforhold. Jeg bliver også skuffet. Og ja, lad os bare erkende det, kvinder HAR nemt ved at blive skuffede, når de til daglig har for meget ansvar for huset, hjemmet, organiseringen af opgaver og madplaner etc etc.