En af de største udfordringer/kilde til konflikter/kedsomhedsfaktorer/problemer/vælg selv adjektivet i et normalt standard-ish parforhold er kvindernes trang til redebygge-hygge-aktivitet - eller måske nærmere kvindens indre projektleder/mor, der sætter en label på manden.
I starten er det simpelthen så romantisk, dejligt og skønt. Du bliver behandlet som en prinsesse, taget med ud at spise, inviteret i teateret, tager på strandpicnic og hele svineriet. Du føler dig som den vigtigste kvinde i verden, og det er du også. Forelskelse varer dog ikke evigt, og lige her har vi så problemet - eller udfordringen - om man vil.
For i ca. samme tidsrum som manden begynder at geare ned (han har vundet prinsessen, så nu kan han godt læne sig tilbage og slappe lidt mere af) - begynder kvinden at geare op. Og lad os ikke være mere hellige end at se på os selv og på hinanden, nikke vidende og smile lidt forlegent. We've all been there. We've seen it - enten hos os selv eller hos andre.
Drop ansvaret - og fyr din mor
Og hvad er det så jeg mener?
Well, du har måske allerede gættet det, hvis du selv har befundet dig i samme rolle. Eller måske har du set dine veninder gøre det. Det er ok. Alle kvinder har det i varierende grader.
Nemlig rollen som mor. Akkurat som manden også kan have rollen som "far" indimellem.
Problemerne i parforholdet opstår, når der er mere "mor" og "far" i forholdet end kvinde og mand. Jeg tror ikke nogen af os kan sige os fri for at have prøvet sådan et forhold. Enten bliver det ved med at ske - eller også er det sket før, og du sidder nu og tænker "hvordan fa'en undgår jeg at det sker igen???".
Mit svar på det er ganske simpelt: LAD VÆRE MED AT TAGE ANSVAR FOR DIN KÆRESTE, FOR HELVEDE!!!
Mærk efter: Hvor stammer din motivation fra?
Det er så simpelt, og alligevel så pissesvært at lade være. Man kan se nullermændene i hjørnerne, og det starter måske allerede dér med, at man tænker "dem kunne jeg da godt lige tage op, så er det klaret, og alle er glade. Jeg er glad fordi der er rent - og han bliver sikkert glad for at se jeg kan tage mig godt af ham og hans bolig.". (hvis I da ikke allerede er flyttet sammen).
I bedste fald vænner du ham til at det er dig, der gør den slags så han ikke behøver tænke på det. I værste fald ender du med at han opfatter dig som en mor, fordi det er nu engang det mor hun gjorde!
Ergo: Når du tager opvasken, hvis I ikke har aftalt det, så spørg dig selv om det er noget du gør fordi du gerne vil gøre ham glad - eller om du rent faktisk har LYST til at gøre det. For medmindre du har fundet en idiot (sorry - de ER derude) - så vil han på ingen måde forvente det af dig. Det er dig, der kæmper mod dine egne forventninger som mor, kvinde og hele svineriet.
Sig stop til Fru Suresen og gør dig selv glad før alle andre
For mange mænd (ikke alle - men en del) er deres vigtigste mission i et forhold at kunne gøre kvinden glad. Bevares, de er da glade for at kvinden løser så mange af hans kedelige opgaver. Men med tiden begynder de at undre sig over det er så pissesvært at gøre hende Fru Suresen glad. Når de kommer og vil nusse, bliver de måske affejet med at der ikke er tid, at børnene skal puttes/fodres/cleanes/whatever - eller at han gerne må gå ud med skraldespanden.
Kvinde... se på dig selv engang. Spørg: Har jeg gjort noget godt for mig selv i dag, som gjorde mig bedre tilpas eller ligefrem glad? Har jeg taget ansvar for mine egne behov, så jeg kan være modtagelig overfor min kæreste/mands initiativer? Også selvom det ikke var den der ferie til Paris du ønsker dig?!
Det betyder ikke noget om det er at bruge 5 minutter på en ansigtsmassage eller en hårkur i badet - det kan være den lille ting der gør, at du ikke kigger uinteresseret på ham, når han foreslår I tager ud alene sammen i weekenden og du træt spørger, om han har sørget for en babysitter.
Hvis du selv gjorde en indsats, havde du så lyst til at få et suk og et træt "Har du tjekket olien på bilen først, skat? For den trænger..."
Hvis du fik sådan en reaktion... hvordan ville du så have det?
Det er ikke raketvidenskab. 1: Du ville blive godt og grundigt pissesur og tøsefornærmet. 2: Du ville blive ked af det og såret - og du ville føle dig afvist. 3: Du ville holde din kæft for fremtiden, hvis du ville noget - for ikke at få samme reaktion igen. Måske ville du alligevel forsøge et par gange mere. Men hvis du fik en reaktion som den første - eller noget der lignede... Ville du så prøve igen og igen?
Nej. Du ville blive pissesur. Og så ville du blive ked af det og såret trække dig væk, distancere dig fra smerten og fokusere på at være projektleder derhjemme - frem for mor/kæreste/kvinde/hustru.
Skræmmer du din mand væk?
Well, for mænd... er det egentlig ikke så skidemeget anderledes. De bliver pissesure - og så går de ind og ser fodbold/læser avis/spiller computer. Og ja, han kommer når maden står på bordet og når skraldespanden skal tømmes, og alle de andre ting... men hans glæde er væk. For han kan ikke gøre sin kvinde glad. Og når han prøver, får han afvisning og en sur og tvær karklud. Og som du sikkert husker fra sidste blogpost om "Egon", er Egons største glæde, når han kan gøre sin dame glad også. For så er han ikke arbejdsløs som mand. Med kvinden som projektleder er manden reduceret til projektmedarbejder og med-koordinator. Han sørger for børnene, han hjælper til med rengøringen - men han føler ikke han duer til noget som mand. Måske halter sexlivet også... Måske har det haltet i lang tid. Og før du ved af det, kommer han sent i seng, fordi der liiige var noget der vigtigere på computeren. Måske var det porno. Måske var det... billeder fra jeres ferie. Dengang du slog håret ud og lod ham føre tangoen. Måske kigger han ud af vinduet, drager et stille suk før han rejser sig og sjosker ind i soveværelset, mens han tænker på den kvinde han mødte i starten, der var glad for det han gjorde og roste ham og hans initiativer.
Måske ligger du derinde under dynen og tænker på, hvordan du får den glade, rare, sjove, skægge mand tilbage, som kildede dig og hviskede frække ting i dit øre om morgenen om at han ville have dig og han elskede dig.
Tænk over det, når du samler de første støvkugler op fra gulvet. Se på dem og tænk: "Hvor er jeg glad for, at min kæreste ikke render rundt med støvsugeren på ryggen og leger projektleder, når han nu hellere vil gøre mig glad og tage mig med i biografen".
Og gå så ind og spørg ham om I ikke skal finde på noget sjovt at lave sammen....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar