fredag den 5. august 2016

Hvad skal der blive af mig...?

Jeg sidder herude på stedet, hvor jeg arbejder i morgensolen, der titter ind bag gardinet, som skal skærme mod netop omtalte sol og tænker. Tænker på, hvordan livet nogen gange kan gå den helt anden vej, end man lige troede det skulle, på den der helt skæve, finurlige måde, som kun livet kan.
Jeg har lige sagt farvel til et opslag på Facebooks minde-væg, hvor der stod en opdatering fra min tidligere veninde, der gik hele vejen med børni, husi og mandi på Amager, og som ved bruddet fra min ex for snart 4 år siden ikke længere kunne beslutte sig for, om hun ville se mig så hun meldte sig ud af vores venskab. Sammen med 2 andre veninder på samme tidspunkt.

søndag den 19. juni 2016

Tålmodighed er en dyd...


Jeg har lige fået et nyt arbejde.

Eller, det vil sige – for to måneder siden blev jeg tilbudt et vikariat på 5 måneder af en af mine netværkskontakter i deres virksomhed, hvor jeg har været før i form af forskellige konsulentydelser osv.

Siden jeg startede, har udbuddet af opgaver været ekstremt lavt. Sådan, nærmest der hvor jeg spekulerer på, hvorfor jeg overhovedet er der, og hvad de vil med mig, så slemt har det været (og er fra tid til anden). Jeg overvejer at lede efter noget andet hele tiden, men hvad? Hvad vil jeg i virkeligheden gerne være ansat som? Og hvilken type virksomhed?