Jeg har skrevet en del om skyggesider på bloggen, men jeg synes alligevel det fortjener en god portion taletid, netop fordi det er ... ja, skyggesider og derfor ikke noget vi til hverdag stifter bekendtskab med særlig tit.
I dag tog jeg igen-igen mig selv i at småbitche/skælde ud på min kærestes efterladenskaber... på gulvet (tøj der ikke samles op), krummer på køkkenbordet, manglende initiativ til at tage opvasken, som bare stod og lugtede fra igår... I ved, hvad jeg mener. Ting, som den moderne kvinde bare ikke gider deale med, når hun kommer træt hjem fra arbejde til et uordentligt hjem, der lugter og ikke er blevet støvsuget i to uger - endsige vasket. Jeg bliver ked af det og træt indvendig, når alle de "dårlige sider" træder frem og viser sig fra deres værste udgave i et parforhold. Jeg bliver også skuffet. Og ja, lad os bare erkende det, kvinder HAR nemt ved at blive skuffede, når de til daglig har for meget ansvar for huset, hjemmet, organiseringen af opgaver og madplaner etc etc.
Er jeg så overansvarlig? Det tror jeg ikke. Jeg mener... badeværelset (som er min pligt), har ved gud også manglet en kærlig hånd de sidste par ugers penge, så jeg er absolut ikke den eneste, der skal snakke.
Humlet er bare, at det er nemmere at skælde ud på vores partner over vores egen dovenskab!
Fordi, i dag, da jeg atter en gang gik og var småsur, kunne jeg ikke lade være med at tænke på, hvordan det ville være - eller lyde, hvis jeg skældte sådan ud på mig selv? Med et halvt grin indså jeg, at det jo for helvede var min egen skyggeside jeg skældte ud på - jeg er præcis lige så doven og ugidelig, når det kommer til rengøring eller organisering af tingene, som han er. Men jeg vil bare helst ikke indse det, og derfor kommer jeg let til at skælde ud på hans vaner (når han ikke er der) - når jeg i stedet skulle undskylde overfor mig selv. Kan i se ironien her? Jeg kan...
Jeg kommer jo nok ikke rigtigt til at lave det om - måske kan jeg heller ikke. Men det kan være sundt nok, tror jeg, engang imellem at tænke over, om den man i VIRKELIGHEDEN skælder ud på og er træt af, er lige så slem i en selv? Om man selv har en skyggeside man ikke vil vedkende sig eller skubber fra sig - og derfor projicerer over på partneren frem for at acceptere sig selv mere end man gør i forvejen.
For jeg ville jo gerne komme hjem til et rent hus og en lejlighed, der dufter og er ordentlig - uden rod eller snavsede tallerkner på bordet ved vasken. Men er det i realiteten muligt altid? Og i stedet for at skubbe løs på ens partner, burde man så ikke spørge sig selv, om man SELV kunne finde på at gøre et så stort stykke arbejde hver dag, bare for at kunne komme hjem til et ordentligt hjem?
Det er her konflikten ligger, for på den ene side vil man jo gerne nyde resultatet - men har man ikke overskuddet eller tiden til at rydde op og gøre rent hele tiden, så kan det være nok så god ide - men man får den bare ikke gjort. Og så skuffer man sine forventninger til mig selv - og det er nok i virkeligheden det vi har fat i her!
Er du også skyldig i at skælde din skyggeside ud i stedet for at gøre noget ved det?
Så er du vist ikke alene...
Ingen kommentarer:
Send en kommentar