Kender du begrebet "Din egen skyggeside"?
Det er et meget brugt begreb især i den jungianske psykologi, der især arbejder med skygge og lys, modsætninger, supplementpersonligheder m.m.
Nogle psykologer hævder, at ens skyggeside kan forårsage adskillige problemer i forholdet til ens relationer, fordi de så at sige spænder ben for udviklingen i parforholdet, en udvikling vi må og skal komme igennem og ud over, hvis vi skal lære at elske - ikke kun os selv - men også vores partner for real.
Igår aftes var jeg gået i seng på et sent tidspunkt. Den var vel halv to om natten, og jeg skulle tidligt op næste morgen og til jobsamtale, og den sidste uge havde budt på adskillige tidspunkter, hvor jeg havde været sur og rasende på min kæreste for at have siddet længe oppe - den sidste uge havde han siddet op til kl. sent ud på natten - ja faktisk ud på morgenen før han gik i seng, mens jeg vågnede tidligt og midt om natten, fordi jeg sover uroligt lige for tiden og er stresset som ind i helvede. Arbejdsløshed er bare ikke sjovt for nogen.
Jeg har været så pissetræt af, at han altid gik i seng kort før jeg stod op, og vi på den måde ikke fik snakket sammen ordentligt i løbet af dagen, og det førte til flere sammenstød og konfrontationer mellem os. Denne uge var samme mølle igen-igen: Konfrontationer, skænderier, sammenstød - det hele var ved at løbe op over hovedet på mig, til sidst så meget at jeg overvejede om jeg skulle gøre en ende på forholdet for at FÅ NOGET FRED!!! fra den ustrukturerede tilværelse han syntes at leve i med glæde - mens jeg blev mere og mere trist, fremmed for mig selv og mistede glæde og begejstring. Jeg følte mig i ubalance, ude af stand til at sige fra eller på egen vis lave min egen døgnrytme, som fungerede.
Lad det være sagt med det samme: Min kæreste er et menneske jeg elsker overalt på jorden. Men han er også rodet, ustruktureret, laize faire, hip-som-hap-vi-når-det-nok-hakuna-matata typen. Fuldstændig modsat mig, der er en struktur-junkie og som har brug for tidsplaner, hold-hvad-du-lover-regler og tidsplaner - eller... nogen ville måske sige tidstyranni.
Rigtig gættet - jeg er kontrolfreak til fingerspidserne. Jeg er nødt til at vide, hvad der skal ske, hvornår, og jeg er nødt til at foretage mig et eller andet, hvis der er et hul, for jeg har svært ved at slappe af for tiden. Og især nu, hvor dagene nemt glider sammen og før man ved det, er det mandag, når det lige har været fredag.
Behovet for kontrol er så stort, at jeg også tyranniserer mine omgivelser med det, herunder min kæreste. Og stadigvæk kan jeg aldrig helt slappe af. Jeg er nødt til at foretage mig NOGET. Hele tiden. Næsten. Indtil jeg er så udmattet af alle de krav min selvbestaltede omverden stiller til mig, at jeg går ned med stress. Det er et dårligt mønster, jeg ved det godt. Og mit temperament lider under det, mildest talt. Og ditto gør min kæreste.
Men igår aftes (eller tidlig morgen må det vel være) - gik det op for mig, for første gang, at det, der var tale om, var en skygge side i mig, som jeg så i min kæreste. Jeg projicerede min egen skyggeside over på ham, og tillagde ham egenskaber, som i virkeligheden tilhørte mig selv. Det er utrolig svært for mig at opgive kontrollen - for gør jeg det, så er der kaos og alle mulige følelser på den anden side, som er svære at håndtere og som gør mig hunderæd. Hvis jeg ikke har kontrol, så bliver jeg "flooded" af alle de følelser, som gør mig ubehageligt tilpas.
Hvis vi tager fat i psykologerne igen, så påstår de, at hvis man lærer at acceptere sine egne skyggesider, vil verden forandre sig i samme øjeblik man gør det, og tager ansvar for dem. Denne teori er jeg til en hvis grad enig i. For da jeg trak vejret dybt, der i sengen og pludselig så på mit eget behov for kontrol overfor kærestens laize fair model, som ikke havde ændret sig one whit siden jeg i sommer begyndte at bitche over den, blev en sten løftet fra mit hjerte og spændingen fes bogstavelig talt ud af mig. Med ét så jeg verden i et anderledes lys - så mit behov for kontrol og min angst for at blive en "sloppy Joe", som min far altid var. Skyggesiden i mig - "Sloppy Joe" er en af de sider jeg har sværest ved at acceptere i mig selv - men som er den, der har været årsag til så mange skænderier det sidste halve års tid - uden at der skete noget.
På den ene side er det rart ENDELIG at have identificeret problemet. På den anden side skal jeg nu til at arbejde ekstra hårdt med mig selv for at forstå årsagen til denne skyggeside. Men for første gang i jeg ved ikke hvor længe, kan jeg lige nu sidde og kigge på ordet (Den er ét om natten og jeg skal op kl. 7:00-ish) og tænke "det går nok" og være afslappet omkring det - hvor jeg det sidste stykke tid har raset og tænkt "Nu kommer jeg IGEN for sent i seng - det er fandme også bare hans uvane med dårlige sengetider, der påvirker mig!!!"
Jeg føler mig samtidig lettet, fordi jeg ikke længere skal bruge så meget energi på at være vred. Men på den anden side ved jeg sgu ikke helt, hvordan man kommer til at kunne se sin skyggeside i øjnene. Men det må jeg vel kunne finde ud af. Jeg har fundet ud af så meget andet - nu er det vel på tide at kigge lidt nærmere på det jeg IKKE vil finde ud af... Giver det mening?? ;-)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar