Nøgenhed anno 2015 - kvindekroppens livstidsdom

Da pornoen blev frigivet, satte vi (kvinde)kroppen i fængsel.

Kontroversielt? Næppe. Det er ikke noget, der ikke er blevet sagt før af andre. Og andre vil sikkert sige det efter mig. Men det er fordi det i mine øjne er noget af det bedste - og værste - vi mennesker har gjort mod os selv i nyere tid.
Det bedste fordi sex ikke mere var taboo og forbudt og noget man ikke talte om.
Og det værste fordi ingenting har været det samme for kvindeligheden siden.


Overalt bombarderes vi med nøgne billeder. Kroppen er blevet et tempel for sex, og vi er de største tilbedere næstefter vores smartphones. Måske er det ca. 50-50. Men kroppen som nøgen organisme er blevet genstand for adskillige kampagner for alt fra kaffe til morgenmadsprodukter, alle med et bestemt fokus: At bruge kroppens udstråling til at vække begær.

Begær og sex er alle vegne, uanset hvorhen vi kigger i gadebilledet.
I mine øjne gjorde vi kvinderne en bjørnetjeneste da vi frigav pornografien, fordi vi ikke længere kunne være nøgne med det formål at være os selv. At være nøgne for vores egen skyld - men derimod samfundets, omgivelsernes og ikke mindst det modsatte køns.

Nøgenhed og sex - 10'ernes paradoks

Hvorfor er vi overhovedet nøgne længere? Er det for at vi vil opnå noget med det? For at fange opmærksomheden fra tilfældige forbipasserende, når vi går forbi i stram bluse med stram udskæring, der faldbyder vores "varer" til hele verden?
Vi er nået til at være et samfund, hvor nøgenheden er blevet en faktor i kønspositionen for at være kvinde. Men ikke med det formål at være naturlige nøgne. For at se - og blive set på.

Derfor er nøgenhed ude blandt danskerne pludselig en varm kartoffel. For vi er ikke længere nøgne fordi det føles rart at være nøgne. Vi er nøgne for at opnå noget - for at nogen begærer os.
Nøgenheden i dag er så omgærdet af begær og ren, rå seksualitet, at vi slet ikke kan klare, hvis nogen omkring os (fx på stranden) tager bikinitoppen af, fordi de gerne vil mærke solens stråler på huden. Jo, det vil sige - nogen af os kan. Den andel består af ca. halvdelen af den danske befolkning og har et X og et Y-kromosom.

Free Willy!!!

Men igen - det er jo langt fra den virkelighed vi så i 60'erne og 70'erne - da nøgenheden var forbundet med en gennemgribende følelse af velbehag. Ikke fordi det at være nøgen var seksuelt opstemmene og behageligt. Men fordi nøgenheden blev betragtet som en naturlig ting og ikke noget vi skulle være bange for eller føle os provokeret af blandt andre. Det var lige så naturlig en del af det at være menneske, som at gå på arbejde i fløjsbukser (ihvertfald som lærer...)

For to uger siden var jeg på ferie i sydens sol. Og det jeg så gjorde mig en smule trist og ked af det. For absolut INGEN piger eller kvinder i den seksuelle alder turde smide toppen og få sol på brysterne. Det er som om vi godt ved, at hvis vi smider toppen er det en invitation til at få mærkelige fantasier om noget vi er blevet generte og følsomme overfor. Fordi ingen kan sætte sig op og sige "Det er fandme OK at vise bar hud, Danmark!".

Eksperimentet...

Derfor lavede jeg et eksperiment: Jeg tog toppen af. Godt nok havde jeg ryggen til "publikum" med udsigten ud over havet frem for liggestole-land. Men jeg tog toppen af. Ligesom jeg gjorde i min ungdom, når jeg var på stranden - dengang Danmark ikke var blevet afskrækket over vores egen nøgenhed. Og jeg må faktisk tilstå, at også jeg er hoppet med på bølgen eller den kollektive psykose om, at nøgenhed blandt andre folk, selv et sted hvor man ligger og tager sol, føles anderledes end det gjorde for nogle år siden. Det var en kende ubehageligt, fordi jeg følte at ALLE bare måtte stirre på mig og rynke på næsen af mine bryster i fri dressur.

Jeg har tænkt meget over oplevelsen sidenhed. At det føles som om jeg ikke længere kan føle mig "fri" ved tanken om min egen krops nøgenhed. Og også hvor meget frihed vi potentielt set har ladt bag os ved ikke at kunne være sammen nøgne andet end bag gardinerne. Det var jo ikke kun på liggestolene folk var tilknappede/tildækkede. Også i alle mulige andre aspekter den uge så jeg flere par, der ikke turde snakke med hinanden mens andre hørte på det, par der sad og spiste uden at snakke med hinanden... Vi er et sølle folkefærd, hvis du spørger mig. Alle gemmer det, der er indeni, til de er oppe i sikkerhedsafstand fra hverandre som ikke skal se det. Sad. Really, really sad.

Søges: Min fysiske frihed
Haves: Alt for mange år som sexobjekt 

I aften fik det mig til at tænke over, hvornår jeg sidst følte jeg var "fri" omkring mig selv. Hvornår jeg havde været nøgen og bare kunne glæde mig over følelsen af at gå rundt i bar røv og ingenting derhjemme uden at føle mig som et sexobjekt. Og jeg kunne ikke svare på det.
I mit sidste forhold var jeg ikke andet end et sexobjekt uden kærlighed. Når jeg tog tøjet af (udover min tur i bad) havde det oftest noget at gøre med sex og intet andet. Måske derfor jeg i dag tager så lange bade - det er faktisk det eneste tidspunkt jeg kan være alene med min krop uden at den skal være til stede som en seksuel entitet. Her får jeg hver dag 5-10 minutters frihed, som jeg holder stædigt fast i er MINE.

I mit nuværende forhold har jeg haft meget svært ved at vise mig nøgen. Når jeg står uden tøj på og skal i seng om aftenen og min kæreste kommer ind, viser han ofte sin begejstring for min krop ved at kigge på mig med det der blik. Og en del af mig har lyst til at hvæse og bede ham om at skride og lade mig være! Derfor føler mig aldrig rigtig 100% fri i min nøgenhed. Jeg skal altid være "på vagt" og nogen gange har jeg været tæt på at skubbe min kæreste væk og sige "hold nallerne væk - lad mig nu VÆRE for helvede!!!".

Når JEG ikke kan være fri i min egen nøgenhed, ikke har haft følelsen af at nyde min krop for nøgenhedens egen skyld kan jeg heller ikke være fri i forholdet omkring min krop ift, min kæreste. Når jeg konstant skal være på "vagt" for at se om han sender sine begærlige blikke, kan jeg ikke slappe af og føle mig tryg i mig selv og den seksuelle appetit jeg vækker hos ham. Jeg får kvalme og "sex-lede" af at føle mig som et jaget dyr fra tid til anden.
Jeg tror desværre, at dette er en konstant følgesvend, når man er blevet seksuelt krænket og misbrugt af sin egen ekskæreste.

Make no mistake. Jeg elsker min nuværende kæreste højere end solen. Men jeg har ar med, som ikke ses udenpå, andet end som små, subtile reaktioner hist og her.
Det konstante fokus på kroppen som sexobjekt vs. skønheden ved at være fri som evolutionen skabte os for sin vores skyld er hvad vi har tabt forbindelsen til i 2015. Det gør mig trist og giver mig kvalme over mediernes overdrevne fokus på sex - en ting som især pornoindustrien har haft hele hånden med i, hvis du spørger mig.

Vi er alle smukke mennesker - også som nøgne

Vi kan ikke længere se på hinandens kroppe og se LIVET. Livets skønhed og smukhed, der er OS. Homo Sapiens. Og her taler jeg ikke om den perfekte bikinikrop. Jeg taler om den overvægtige dame med strækmærker efter 3 graviditeter, der gav hende for meget fedt på kroppen efter hun havnede i en fødselsdepression (som hun i øvrigt kom over med hjælp fra sin mand og sit netværk - med kærlighedens magt). Jeg snakker om manden med det lange operationsar på maven, der overlevede en blindtarmsbetændelse. Jeg tænker på den tynde pige, der er ked af hun ikke er mere polstret som sine veninder og kan fylde bikinien ud. Jeg tænker på alle de mennesker, hvor man kan se livets manifestation på kroppen, på godt og ondt. Hvis ikke vi kan anerkende det - så står det fandme grelt til.

Da jeg stod på Mallorca, en solrig augustdag i 2015, så jeg ned af min krop og mærkede også irritationen og tristheden over ikke at ligne alle de skønheder med perfekte kroppe jeg så rundt om poolen. Men så kiggede jeg ned igen og tænkte: "Tænk hvad denne krop har klaret sig igennem... 10 års mælkeallergi og maveonder. En fucked up dårlig opvækst med en far, der aldrig kunne forstå grænser (heller ikke de fysiske og som altid kiggede lige LIDT for meget på sin teenagedatters bryster, foruden at fotografere dem mens hun ikke kiggede)... Og den overlevede 8 rædselsfulde år med seksuelt misbrug og krænkelser i et kæresteforhold, ligesom den klarede at få mig igennem tiden bagefter uden at gå ned med flaget."

Denne her krop har lagt krop og hylster til flere grundlæggende grænseoverskridelser på moral og etik end de fleste. Og den ser stadig ikke ud som om den er træt, kedelig, rynket eller kedelig. Nej, den er ikke den perfekte bikinikrop. Jeg har masser af appelsinhud. Jeg har strækmærker på lårene. Men min krop har båret mig igennem hele vejen og den fortjener sgu at mærke min taknemmelighed. Den fortjener fred og frihed indeni snart.

...Wouldn't you agree??